Nyheder

KONSPIRATION bruges i samfundsfagundervisning


Det har ikke været nogen hemmelighed at den redaktionelle linje i KONSPIRATION bygger på den samfundsvidenskabelige teori, kritisk teori, som opstod på Frankfurterskolen i slutningen af 1930erne. Chefredaktøren som bl.a. er uddannet og har arbejdet som samfundsfaglærer, trækker på et spændingsfelt i mellem filosofferne Michel Foucault, Jürgen Habermas og systemteoretikeren Niklas Luhmann, som træder i gennem i de to første numre af bladet.
Det første nummer af KONSPIRATION kom på gaden d. 19. januar 2017, og under en måned senere, d. 15. februar, udtalte vi os til Danmarks Lærerforenings (DLF) hjemmeside Folkeskolen.dk, om de udfordringer som konspirationsteorier skaber for bl.a. historieundervisningen www.folkeskolen.dk/602689/konspirationsteorier-i-undervisningen-snak-om-sandt-og-falsk-er-ikke-vigtigst
I det nye nummer af KONSPIRATION kan du læse artiklen, Hvorfor er det vigtigt at være kritisk tænkende?, af lektor i samfundsfag Rune Riberholt. Læs bl.a. hvordan kritisk tænkning fører til dialog og fælles forståelse, og hvorfor det er vigtigt i en tid hvor befolkningen i større grad differentieres og splittes i grupperinger der skændes indbyrdes.
For knap en uge siden blev KONSPIRATION kontaktet personligt af en samfundsfaglærer, som var mødt op til et event for at købe og udvise sin støtte til bladet. Han fortalte at han havde brugt det første blad i sin undervisning, bl.a. Craig McKees artikel, Mordet på Martin Luther King var et komplot www.konspiration.nu/2017/01/10/mordet-paa-martin-luther-king-var-et-komplot/ , og Jens Mohr Thygesens artikel, Sandheden gør fri, om mordet på JFK i 1963. Men også den første artikel af Josef Hanji, Fakede Stanley Kubrick månelandingerne? www.konspiration.nu/2017/01/10/fakede-stanley-kubrick-maanelandingerne/ , havde været en hjælp i hans undervisning. Han betroede at der nu kun var en elev i hans 9. klasse, som troede på at NASA landede på månen.
På redaktionen kan vi ikke få armene ned over, at vores blad bliver brugt som undervisningsmateriale. Det har hele tiden været et mål at vores udgivelser skulle bestræbe sig på at være 100% faktabaserede, for forhåbentlig også med tiden at kunne blive accepteret ude i skolerne. Men at de skulle ske allerede fra de første blade, er et vink med en vognstang til os om, at vi gør et eller andet rigtigt.
Vi håber at flere lærere ude i landet vil tage et kig på KONSPIRATION, og vil vurdere om det er noget de kan bruge i deres undervisning. Vi henviser til at samfundsfaglæreren i undervisningsministeriets Fælles Mål For Faget Samfundsfag §1 stk. 2, er forpligtet til at udvikle elevernes kritiske tænkning.