Nyheder

Connie Hedegaard og Søren Pind deltager på Bilderberg 2017


I morgen starter det årlige bilderbergmøde, fra d. 1.-4. juni 2017, i Chantilly, Virginia, USA, og KONSPIRATION har flere skribenter på stedet.
I det aktuelle nummer af KONSPIRATION, kan du bl.a. læse en artikel om Bilderberg af den canadiske freelance journalist, Dan Dicks www.konspiration.nu/2017/04/20/den-ny-verdensordens-tredobbelte-trussel-bilderberg-cfr-og-den-trilaterale-kommission-afsloeret/ , som for 11. år i træk er taget af sted for at dække mødet. Vi følger hans kanal Press For Truth på Facebook fra i morgen, når det går løs.
En anden bilderbergjæger du vil kunne følge via KONSPIRATION er Luke Rudkowski, som har en artikel om whistleblowing i den kommende udgave af KONSPIRATION, som udkommer d. 22. juni ´17. Luke driver kanalen We Are Change, og er også til stede i Chantilly.
Lige som for tre år siden til bilderbergmødet i København 2014 (se billede, red), er det Marriott Hotel som lægger rammer til det skattefinansierede topmøde for elitære politikere, erhvervsfolk, bankfolk m.m. Et møde som har kørt årligt siden 1954, men som udøver et referatforbud på trods af skattefinansieringen.
I år står bl.a. den tidl. danske miljøminister (2004-2007) og EU klima-kommissær (2009-2014), Connie Hedegaard, på deltagerlisten, foruden den tidl. justitsminister og nuværende uddannelses- og forskningsminister, Søren Pind. Jakob Haldor Topsøe som er bestyrelsesformand for Haldor Topsøe A/S og Ulrik Federspeil der ligeledes leder firmaet, er også med i år. Alle fire deltagere er gengangere.
Se deltagerlisten her: bilderbergmeetings.org/participants.html
Følg med på vores Facebook-kanal, Konspiration DK, når vi følger Press For Truth og We Are Change under dette års bilderbergmøde.