Nyheder

Månens landskab blev genskabt i et TV-studie


Et af de argumenter som bruges til fordel for at månelandingerne fandt sted er, at månelandskabet er for stort, og at man i 1960erne ikke havde en filmteknik der kunne forfalske optagelserne. Eksempelvis kan billederne fra Apollo-missionerne sammensættes, så de danner et panoramabillede der viser omgivelserne 360 grader rundt om landingsstedet. Og dette ville, i følge den officielle forklaring, være umuligt at skabe.

I virkeligheden er dem som påstår ovenstående, ikke bekendt med de illusioner som kinematografi kan skabe. Eksempelvis kan man i filmen, Månen (Magnificent Desolation), som blev produceret af IMAX i 2005, se at dybden i billederne stemmer godt overens med dybden på billederne fra Apollo-missionerne. Men filmen, Månen, blev ikke filmet på månen, den blev filmet i et studie. Kun terrænet i forgrunden er rigtigt, resten af landskabet er projiceret op som et baggrundsbillede (backdrop) ved hjælp af special effects. Den eneste forskel der er i forhold til 1960erne er, at baggrundsbillederne i dag er overlejret til en green screen ved hjælp af digital teknik, hvor i mod man før i tiden projicerede baggrundsbilledet op på en højreflektiv skærm, ved hjælp af en teknik kaldet front screen projektion.

En af de første som brugte front screen projection i sine film var filminstruktøren, Stanley Kubrick, i filmene Dr. Strangelove (1964) og Rumrejsen År 2001 (1968). I åbningscenen i Rumrejsen År 2001, med aberne i ørkenen, virker savannen i baggrunden enorm – men i virkeligheden blev det hele filmet i et studie. Kun den forreste del af scenen er rigtig (forgrundskulisserne), resten er et fotografisk billede som er projiceret op på den højrefleksive bagskærm. En måde man kan se at der er blevet brugt front screen projektion på, er at verificere om der er en kontinuerlig linje som separerer forgrunden og baggrunden, gennem hele billedet.

Kigger man på billederne fra Apollo-missionerne kan man ligeledes se en kontinuerlig linje, som adskiller forgrund og baggrund på en stor del af billederne. Og faktisk vil man opdage, hvis man kigger på et panoramabillede af et af landingsstederne, at den kontinuerlige linje fortsætter ubrudt alle 360 grader rundt. Det betyder, at astronauten der tog billederne. enten er landet på en keglestub som er separeret 360 grader fra bakkerne i baggrunden, eller også er billederne taget i et studie, og den kontinuerlige linje er i virkeligheden adskillelsen i mellem forgrundskulisserne og baggrundsbilledet.

Ydermere, havde Hollywood allerede i det tidsrum hvor Apollo-missionerne fandt sted (1969-1972), udviklet et mobilt front screen projektion system, som tillod dem at optage scener hvor kameraet var i bevægelse, samtidig med at et baggrundsbillede var projiceret op i baggrunden. At lave optagelser der så ud som om de var optaget fra månebilen (Lunar Rover), var derfor ikke et problem.

Nicola Pecorini arbejder som kinematograf, og har lavet film for Sylvester Stallone, Terry Gilliam og mange andre. Adspurgt, om det i 1960erne var umuligt at skabe et så stort månelandskab i et studie, svarer han. ”Det er slet ikke sandt at det var umuligt. Siden 1930erne har man bygget store filmsceneopsætninger (film sets) i et studie, og man behøver ikke at bygge filmscenen fuldstændig til ende, man kan nøjes med at bygge dele af den, og så også gøre brug af baggrundsbilleder. I de store scenarier fra filmen, Borte Med Blæsten (Gone With The Wind (1939)), var himlen blot smukke malerier, himlen var ikke ægte”.

En anden teknik som Hollywood er berømte for at bruge, er brugen af miniature modeller. Store landskaber kan genskabes i et studie, ned til mindste detalje. Og små modeller af enkelte objekter, bruges også effektivt i Hollywood. Faktisk er der en del spekulationer omkring, at optagelserne af Apollos landingsfartøjer som letter fra månen, rent faktisk blev filmet i et studie ved hjælp af miniature modeller.

Vi må derfor konkludere, at hvis man skal tro på at alt hvad man ser på en fjernsynsskærm er rigtigt, bliver vi også nød til at tro på at Marvels superhelte er rigtige, at King Kong engang har kravlet rundt uden på Empire State Building og at det magiske eventyrrige, Oz, findes i virkeligheden…

Artiklerne er overvejende baseret på den nye italenske dokumentarfilm, American Moon, som udkom på engelsk i september 2018. Kan du ikke vente på artiklerne bliver færdigskrevet, kan du købe American Moon på USB-stick til kun 120 kr., ved at skrive en besked til Facebook-siden, Konspiration DK, så du selv kan vurdere den fremlagte bevisbyrde i filmen.

Læs gerne de foregående artikler:

Fakede Stanley Kubrick Månelandingerne? (fra KONSPIRATION nr. 1)

1) Afsløring: NASA-chef under hele Apollo-programmet mente ikke at USA kunne lande på månen i 1969

2) NASA fik hjælp af Hollywood til at forfalske månelandingerne

3) Hvorfor russerne ikke afslørede NASAs falske månelandinger

4) Hvordan var det muligt at bedrage hele verden til at tro på at månelandingerne blev sendt live

5) Månen kan reflektere en laserstråle tilbage til jorden

6) ”Månesten” beviser ikke at der har været mennesker på månen!

Af Josef Hanji, chefredaktør for KONSPIRATION og udd. lærer med speciale i kritisk tænkning.