Nyheder

NASA kunne simulere månelandingerne uden at rejse til månen


Et andet argument for at månelandingerne skulle være ægte, er de billeder af månens overflade som forskellige prober har taget de seneste år. I 2009 fuldførte den amerikanske probe, Lunar Reconnaissance Orbiter, en fuldstændig kortlægning af månens overflade, og tilbagesendte angiveligt billeder fra de seks Apollo-missioners landingssteder. Når man ser disse billeder, er det set i lyset af at NASA står anklaget for at have forfalsket hele seks missioner til månen, svært at tage disse billeder for at være et endeligt bevis for at månelandingerne skulle være ægte. I dag kunne et barn med basiskendkab til Photoshop, lave lignende billeder i løbet af en halv time.

Anderledes er tilfældet med den japanske probe, Kaguja – Jaxa, som i 2008 scannede hele månens overflade, og tilbagesendte højdemålsdata så man blev i stand til at genskabe terrænet i en computer. I følge dem som støtter den officielle udlægning af månelandingerne, beviser det at de computerskabte modeller af månens landskab stemmer overens med det man ser på Apollo-missionernes billeder, at månelandingerne var ægte. Et eksempel som ofte fremhæves er Hadley Rille, en kløft på månens overflade, tæt på Apollo 15s angivelige landingssted. At NASA kunne skabe et terræn som lignede de scanninger som dukkede op 40 år senere, forsøger man at gøre til et mysterium.

Men i virkeligheden er der intet mysterium, som man vil kunne få bekræftet ved at se dokumentarfilmen fra 1966, Aeronautics And Space Reports. NASA havde allerede opsendt prober som kunne fotografere Apollo-missionernes landingssteder, før missionerne fandt sted. Disse billeder blev brugt til at gøre sig bekendt med omgivelserne, højdeforskelle i terrænet m.m. Og billederne var så nøjagtige, at NASA ud fra disse billeder havde været i stand til at genskabe en gigantisk og yderst detaljeret model af månen. Alt det ville have taget på det tidspunkt, var at filme overfladen på denne kæmpe månemodel, for at skabe en illusion af at man fløj rundt om månen.

Ydermere, i forhold til området omkring Hadley Rille, så havde NASA bygget en tredimensionel model af Apollo 15s angivelige landingssted, ned til mindste detalje. Denne 3D model blev hængt omvendt op i loftet, hvorefter den blev oplyst af et specielt lys som simulerede sollyset. Ved at filme modellen med et specialkamera, som kunne bevæge sig få centimeter over overfladen , var NASA i stand til at filme hele landingen som om det var den ægte vare. Optagelserne blev sendt videre til TV-skærme i deres landingssimulator, for på den måde at simulere det man ville komme til at se ud af vinduerne på landingsfartøjet. Dokumentarfilmen, Aeronautics and Space Reports 1964-69, forklarer hvordan simulatoren virkede, og hvordan man kunne træne basiselementer i astronauternes flyvning fra affyringsrampen til landingen på månen, og tilbage igen til jorden.

Som man vil kunne se (se filmen American Moon), så ligner optagelserne der blev produceret til simulatoren, de optagelser som man har af Apollo 15s angivelige månelanding. Så faktisk kan argumentet om, at det ikke var muligt at forudsige hvordan månens overflade så ud i slutningen af 1960erne uden at være landet på månen, vendes rundt. For NASA var ikke blot i stand til at udforme måneoverfladens terræn i et studie, de kunne også have simuleret alle ”de rigtige månelandinger”, ved at bruge de samme optagelser som var blevet produceret til simulatoren, uden overhovedet at flyve til månen.

Artiklerne er overvejende baseret på den nye italenske dokumentarfilm, American Moon, som udkom på engelsk i september 2018. Filmen kan købes for 120 kr., ved at man sender en besked til Facebooksiden, Konspiration DK.

Læs gerne de foregående artikler:

1) Afsløring: NASA-chef under hele Apollo-programmet mente ikke at USA kunne lande på månen i 1969

2) NASA fik hjælp af Hollywood til at forfalske månelandingerne

3) Hvorfor russerne ikke afslørede NASAs falske månelandinger

4) Hvordan var det muligt at bedrage hele verden til at tro på at månelandingerne blev sendt live

5) Månen kan reflektere en laserstråle tilbage til jorden

6) ”Månesten” beviser ikke at der har været mennesker på månen!

7) Månens landskab blev genskabt i et TV-studie

Af Josef Hanji, chefredaktør for KONSPIRATION og udd. lærer med speciale i kritisk tænkning.