Nyheder

Papmaché, sølvpapir og tape påviser et sjusket månelandingsmodul der næppe landede på månen


Lad os nu, i de næste artikler, kigge nærmere på selve månelandingerne. Vi starter med at undersøge månelandingsfartøjet, eller LEM (Lunar Excursion Module), som angiveligt bragte 12 astronauter til månen, i løbet af seks forskellige missioner.

LEM var det fartøj som blev designet til at sende astronauter til månens overflade. Men LEM rejser så mange spørgsmål, at mange tvivler på at det overhovedet har været på månen – de mistænker at det blot var en sjusket model, der i stedet stod i et studie.

Når man kigger på LEM fra afstand, så ligner det et teknologisk vidunder. Men så snart man kommer tættere på, må man indse at det mere ligner en sløset model, der er sammensat af jernrør og papmaché, der holdes sammen af simpel klisterbånd/tape. For hvad der øjeblikkeligt springer i øjnene, er det store forbrug af tape – tape der ser ud til at være blevet tilfældigt placeret hist og her, som om det var sat på i sidste øjeblik. Med temperaturer der kan nå over 90 grader i solen, så syntes det ikke at være en smart ide, at bruge tape over det hele.

Debunkerne (en debunker er som udgangspunkt en (ofte professionel) person der støtter op om officielle udlægninger af forskellige historiske begivenheder el. lign.) påstår dog, at der var en specifik grund til at man brugte tape. Den italienske debunker og NASA-kollaboratør, Paolo Attivissimo, siger, at ” en af argumenterne (i mod at LEM var ægte, Red.) er at den var pakket ind i tyndt metalfolie, man kan endda se at det var sat fast ved hjælp tape, og derfor var det en falsk model. Dette er ikke sandt, for hvis man tager et kig på den tekniske dokumentation finder man ud af, at den bedste måde at installere varmeisoleringen på uden at man øgede vægten, og uden at man overophedede på grund af solen var, at bruge et klæbemiddel til samlingerne, i stedet for at bruge metalnitter som kunne have foresaget stress under den termisk udvidelse”.

Men denne forklaring holder ikke vand hvis man kontrollerer den, for som man vil kunne se (i filmen, American Moon), så var LEM sammensat med metalnitter over det hele. Der er derfor ingen forklaring af den sløsede og sjuskede konstruktion af LEM, hvor motorerne var dækket af sølvpapir, hvor de ydre plader/paneler ikke engang flugtede med hinanden, og hvor tape syntes at være sat på i sidste øjeblik, for at forhindre de forskellige dele fra at falde fra hinanden.

LEM kostede omkring 14 mia. kr. at konstruere, hvilket i år 2016 ville svare til ca. 140 mia. kr. Skal vi virkelig tro på at NASA har brugt alle disse penge til, at sende et fartøj dækket med løse stykker pap ud i rummet? (se NASAs billede, med koden: AS16-122-19533 (søg på Google)).

Vi vil tage et nærmere kig på LEM og selve månelandingerne i de kommende artikler.

Artiklerne er overvejende baseret på den nye italenske dokumentarfilm, American Moon, af Massimo Mazzucco, som udkom på engelsk i september 2018. Filmen kan købes for 120 kr. ved, at man sender en besked til Facebooksiden, Konspiration DK. Du anbefales at læse de ti forudgående artikler:

1) Afsløring: NASA-chef under hele Apollo-programmet mente ikke at USA kunne lande på månen i 1969

2) NASA fik hjælp af Hollywood til at forfalske månelandingerne

3) Hvorfor russerne ikke afslørede NASAs falske månelandinger

4) Hvordan var det muligt at bedrage hele verden til at tro på at månelandingerne blev sendt live

5) Månen kan reflektere en laserstråle tilbage til jorden

6) ”Månesten” beviser ikke at der har været mennesker på månen!

7) Månens landskab blev genskabt i et TV-studie

8) NASA kunne simulere månelandingerne uden at rejse til månen

9) NASA blokkerer for private undersøgelser af angivelige månelandingssteder

10) Van Allen Bælterne forhindrer at mennesker kan lande på månen

Josef Hanji, chefredaktør for KONSPIRATION og udd. lærer med speciale i kritisk tænkning.