Nyheder

Udsmidte originaltegninger af månelandingsmodul udelukker genskabelse


Denne artikel er den sidste af de seks artikler, (ud af de i alt nuværende 16) med fokus på månelandingsmodulet, LEM (Lunar Excursion Module). Men vi fortsætter selvfølgelig vores artikelrække om de angivelige seks landinger på månen (1969-1972) , baseret på den nye italienske dokumentarfilm, American Moon (sept. 2018), efter denne 16. artikel i rækken om de argumenter der taler i mod at månelandingene var ægte.

Selvfølgelig, ville alt der skulle til for at verificere at månelandingsmodulet rent faktisk var i stand til at lande på og letter fra Månen, at tage originaltegningerne og lægge dataen ind i en moderne simuleringscomputer. Ved hjælp af nutidens computere, ville det være meget nemt at kontrollere alle LEMs funktioner, uden at man behøvede at sende LEM´et ud i rummet.

Desværre, er originaltegninger af LEM´et ikke til at finde nogen steder. Åbenbart valgte det amerikanske firma Grumman, som i sin tid konstruerede LEM´et, at skaffe sig af med originaltegningerne fordi de fyldte for meget. For at retfærdiggøre denne uforståelige forklaring, skriver debunker-hjemmesiden Clavius, ”Grumman er et firma der skaber rumfartsteknologi, det er ikke et museum. De ønskede ikke at opmargasinere de hundredetusinder kubikmeter, eller noget i den størrelsesorden, af designdokumentation for egen regning”.

Men hvorfor donerede man så ikke bare originaltegningerne til et museum? LEM´et er angiveligt den eneste maskine der har bragt mennesker frem til et andet himmellegeme, månelandingsmodulets historie er enestående, og der må være massivis af museer verden over som med glæde ville fremvise hvordan LEM´et blev designet og konstrueret.

I stedet bliver bedt om at tro på, at alt denne dokumentation er blevet smidt i skraldespanden, bare fordi der ikke var nok plads til at gemme det på.

I den næste artikel vil vi belyse, at originaltegningerne over månelandingsmodulet, ikke er det eneste originalmateriale som er forsvundet for NASA – farcen fortsætter…

Artiklerne er overvejende baseret på den nye italenske dokumentarfilm, American Moon, af Massimo Mazzucco, som udkom på engelsk i september 2018. Vær opmærksom på, at en del af den bevisbyrde der fremlægges i American Moon består af film- , lyd- og billedanalyser, og at det i skrevne artikler er svært at gengive den form for analyser optimalt. Det anbefales derfor at man ser filmen, filmen kan købes for 120 kr. ved at man sender en besked til Facebooksiden, Konspiration DK. Alternativt kan man læse de 15 forudgående artikler gratis, på vores hjemmeside (Konspiration.nu, under Nyheder):

1) Afsløring: NASA-chef under hele Apollo-programmet mente ikke at USA kunne lande på månen i 1969

2) NASA fik hjælp af Hollywood til at forfalske månelandingerne

3) Hvorfor russerne ikke afslørede NASAs falske månelandinger

4) Hvordan var det muligt at bedrage hele verden til at tro på at månelandingerne blev sendt live

5) Månen kan reflektere en laserstråle tilbage til jorden

6) ”Månesten” beviser ikke at der har været mennesker på månen!

7) Månens landskab blev genskabt i et TV-studie

8) NASA kunne simulere månelandingerne uden at rejse til månen
9) NASA blokkerer for private undersøgelser af angivelige månelandingssteder

10) Van Allen Bælterne forhindrer at mennesker kan lande på månen

11) Papmaché, sølvpapir og tape påviser et sjusket månelandingsmodul der næppe landede på månen

12) Manglende krater under månelandingsfartøj understøtter forfalskede månelandinger

13) Hvorfor er der overhovedet ingen støv på månelandingsmodulets fødder?

14) Det er løgn at udstødningsflammen under månelandingsmodulets ”lift-off” burde være usynlig!

15) Månelandingsmodulets lydløse opstigningsmotor er en gåde!

Josef Hanji, chefredaktør for KONSPIRATION og udd. lærer med speciale i kritisk tænkning.