Nyheder

Fugtigt ”månestøv” indikerer at ”måneoptagelser” blev filmet på Jorden


Dette er den 20. artikel i rækken af artikler, som belyser argumentationen i mod, at NASA landede på månen med seks bemandede flyvninger fra år 1969-1972, som den fremlægges af den italienske fotograf og dokumentarist, Massimo Mazzucco, i hans nye film American Moon (sept. 2018). Vær opmærksom på, at en del af den bevisbyrde der fremlægges i American Moon består af film- , lyd- og billedanalyser, og at det i skrevne artikler er svært at gengive den form for analyser optimalt. Hvis man vil forstå denne og de andre artiklers argumentation fuldstændig og i sammenhæng. anbefales det derfor at man ser filmen. American Moon kan købes for 120 kr. ved, at man sender en besked til Facebooksiden, Konspiration DK. Alternativt kan man læse de 19 forudgående artikler gratis, på vores hjemmeside (Konspiration.nu, under Nyheder).

I de næste to artikler kigger vi nærmere på det såkaldte ”månestøv”, og på hvordan det tydeligvis bærer præg af at være påvirket af fugt (luftfugtighed).

På Jorden klistrer støv sig til objekter på grund af luftfugtigheden. Men på Månen er der ingen atmosfære, og dermed heller ingen luftfugtighed. Så teoretisk set, burde månestøv ikke kunne sætte sig fast på nogen overflader. Men når man kigger på optagelser fra Apollo-missionerne, kan man finde mange eksempler på, at månestøvet sidder fast overalt.

Oftest er det astronauternes rumdragter som bliver støvede, støvet sætter sig fast på den nederste del af deres ben, deres arme, deres rygsække m.m. Det er tit astronauterne selv, som opdager hvor meget støv der hænger fast på dem. ”Jeg er dækket, fra hovede til fod, med støv”, udtaler en astronaut. Og den anden astronaut svarer, ”Ja, vi har noget arbejde der skal klares her, (utydelig snak)…, vil gerne se dig tilbage, jeg kunne ikke være blevet mere beskidt end du er”. I Houston Space Centers kontrolrum har man også opdaget problemet, da man indskyder, ”Det ser ud som om i to har leget i en kulmine”.

Støvet sætter sig også på kameraernes overflader, og på kameralinserne. Astronauterne brokker sig ofte over dette, ”Hey, tjek støvet på den her kameralinse”, siger en astronaut til en anden. Og nogen gange er problemet så stort, at de ikke engang kan læse indstillingerne. ”Der er for meget støv, det er svært at læse kameraets indstillinger”, konstaterer en astronaut.

Det samme problem opstår på de TV-kameraer som blev brugt af astronauterne, hvor man i flere tilfælde kan se pletter på kameralinserne, dannet af støv. Nogen gange opdager astronauterne det selv, ”Vi bliver nød til at rense TV-linsen, den er temmelig støvet”, siger en astronaut. I andre tilfælde kommer anmodningen om at kameraernes linser bliver renset, fra kontrolrummet i Houston Space Center. ”Før i forlader området, vil vi gerne have jer til at børste LCRU´en (Lunar Communications Relay Unit), og TV-kameraets linse”, lyder det fra Houston. Som tidligere nævnt, så sætter støvpartikler på Jorden sig fast på kameralinser, på grund af luftfugtigheden. Men hvorfor skete det samme på de kameralinser som blev brugt af astronauterne, når der ikke er nogen luftfugtighed på Månen?

Et andet eksempel er et farvekort, som blev brugt af astronauterne, der nægter at forblive rent. ”Desværre er det temmelig beskidt, Joe. Det er ingen måder hvorved jeg kan holde farvekortet rent, med alt det her støv”, udtaler en astronaut. Og Houston svarer, ”Det er modtaget”.

Men det er ikke kun astronauternes dragter og instrumenter som bliver støvet til, eksempelvis kan man se at månebilens (Lunar Rover) ramme og motorbeskyttelse er fuldstændig dækket af støv, og månebilens skærme er også fyldt med støv, både på inder- og ydersiden.

Nogle debunkere har foreslået, at støvet sætter sig fast på objekter, på grund af effekterne fra en form for statisk elektricitet, men denne forklaring er ikke plausibel på grund af mindst to årsager. For det første, så er der tale om helt forskellige materialer, som astronauternes dragter, fotografiapparaterne, månebilens overflade, TV-kameraernes linser m.m. For det andet, udelukker NASA selv denne mulighed, når de forklarer at en statisk elektrisk effekt, muligvis kan forekomme der hvor der er skygge på Månen, men at effekten øjeblikkeligt opløses i de områder der rammes af solvinde/sollys. NASA skriver i deres dokument, The Electrostatic Environments Of The Moon and Mars: Implications For Human Missions, som har studeret de statisk elektriske ladninger på Månen, at, ”I et fotoelektrondomineret soloplyst plasma område, forsvinder ladningerne næsten øjeblikkeligt i alle tilfælde”, ”Dermed er ladninger på Månens dagslys-side ikke et problem”.

Ydermere er der tilfælde. hvor vi i stedet for at se støv tilsyneladende kigger på egentligt mudder. I flere tilfælde kan man på månebilens hjul, se at de nærmest ser ud til at være dækket af mudder, helt som man ville forvente at se det på et motor cross køretøj fra Jorden.

Der er også et andet tilfælde, som endda sætter endnu flere grå hår i hovedet på en. Apollo 14 udførte et termisk nedbrydningseksperiment, på NASAs foto, AS14-77-10367, ser vi at månestøvet/-sandet er så kompakt på instrumentet at det ligner mudder. Men hvordan kan dette forekomme, i et miljø uden luftfugtighed? Og der er en anden detalje som er værd at nævne. Metalpladen som blev brugt i eksperimentet, havde en serie af bogstaver og tal indgraveret i overfladen. Efterfølgende, bliver fordybningerne i overfladen fyldt op med sand. Men hvordan kan sandet bevare nummerets form, efter det har løsnet sig fra den fordybning hvor i det blev formet? Eksempelvis kan vi se nummeret 5, som har bevaret sin form, efter det har løsnet sig fra indgraveringen, og nummeret 3 opfører sig på samme vis.

Hvordan kan sandet bevare de oprindelige former, efter at det har løsnet sig fra indgraveringen, hvis vi befinder os i et miljø uden luftfugtighed? Det og andre spørgsmål vil vi kigge nærmere på i den næste artikel, hvor vi bl.a. også vil kigge nærmere på Mythbusters forfejlede forsøg på at genskabe et fodspor fra Månen.

Læs mere i de forudgående 19 artikler:

1) Afsløring: NASA-chef under hele Apollo-programmet mente ikke at USA kunne lande på månen i 1969

2) NASA fik hjælp af Hollywood til at forfalske månelandingerne

3) Hvorfor russerne ikke afslørede NASAs falske månelandinger

4) Hvordan var det muligt at bedrage hele verden til at tro på at månelandingerne blev sendt live

5) Månen kan reflektere en laserstråle tilbage til jorden

6) ”Månesten” beviser ikke at der har været mennesker på månen!

7) Månens landskab blev genskabt i et TV-studie

8) NASA kunne simulere månelandingerne uden at rejse til månen

9) NASA blokkerer for private undersøgelser af angivelige månelandingssteder

10) Van Allen Bælterne forhindrer at mennesker kan lande på månen

11) Papmaché, sølvpapir og tape påviser et sjusket månelandingsmodul der næppe landede på månen

12) Manglende krater under månelandingsfartøj understøtter forfalskede månelandinger

13) Hvorfor er der overhovedet ingen støv på månelandingsmodulets fødder?

14) Det er løgn at udstødningsflammen under månelandingsmodulets ”lift-off” burde være usynlig!

15) Månelandingsmodulets lydløse opstigningsmotor er en gåde!

16) Udsmidte originaltegninger af månelandingsmodul udelukker genskabelse

17) NASAs originale månelandingsoptagelser indeholdende afslørende data er forsvundet

18) Lydanalyser afslører at NASA-kommunikation umuligt foregik mellem Jorden og Månen

19) Trods “måne-sender” i svingninger modtages knivskarpt TV-signal på Jorden

Josef Hanji, chefredaktør for KONSPIRATION og udd. lærer med speciale i kritisk tænkning